Undersøgelse om Anabole Steroider

Undersøgelsen er anonym og dine svar vil ikke blive sporet. Deltag i undersøgelsen nu.

KABS Viden og Anabole Androgene Steroider

Med undersøgelsen ønsker KABS Viden at få erfaring og information om Anabole Androgene Steroider, så vi kan tilføje brugbar og nuanceret viden til et nyt praksisområde.

Det er vigtigt at deltage, fordi en dansk undersøgelse peger på, at op mod 44.000 personer bruger Anabole Androgene Steroider i Danmark.

På nuværende tidspunkt er der ikke en evidensbaseret praksis til at understøtte personer der bruger Anabole Androgene Steroider, og vi ved, at Anabole Androgene Steroider kan have bivirkninger og skabe afhængighed.

KABS VIDEN står bag

KABS Viden er et videnscenter, som tager sig af forskningsprojekter, arrangerer konferencer, udgiver fagbøger etc.

Dine svar er vigtige, fordi KABS Viden ønsker kritisk diskussion, og brugerdreven nytænkning til misbrugsbehandling, så vi håber, at du vil være med til at dele dine erfaringer.

Undersøgelsen handler om Anabole Androgene Steroider

I undersøgelsen er der spørgsmål om fysisk sundhed, træning, rusmiddelbrug, erfaring med Anabole Androgen Steroider og andre dopingmidler. Der er også spørgsmål til tanker, følelser og adfærd i en række forskellige situationer.

Har du prøvet Anabole Androgene Steroider vil undersøgelsen tage længere tid, men det er muligt at gemme din besvarelse undervejs.

Den anslåede varighed er ca. 20-40 minutter.

Undersøgelsen er anonym

Det er frivilligt at deltage, og det er ikke muligt at spore besvarelsen.

Afslutningsvis er det muligt at printe den udfyldte besvarelse.

Tak fordi du vil være med.

Brug for hjælp? Kontakt os